|
Ny side 1
OPP-taget i Finansen
af
Michael Carlsen, Dansk Industri
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
- Finansministeriet, goddag!
- Ja, goddag. Træffer jeg chefen for Finansministeriets OPP kontor?
- Chefen for hva’ for noget?
- Chefen for OPP.
- Er du sikker på, du har valgt det rigtige telefonnummer?
- Ja, for det er jo Finansministeriet, der skal sikre og fremme en effektiv og
sund økonomistyring.
- Og hvilket kontor var det så lige, du ønskede at få i tale?
- Jeg ønsker at tale med chefen for OPP kontoret.
- Chefer har vi en del af. Men OPP kontor?
- Ja. OPP står for offentlig-privat partnerskab.
- Nååååh, der fandt vi forklaringen. Finansministeriet er jo en offentlig
myndighed. Så det kontor har vi ikke.
Sådan kunne en – ganske vist karikeret – samtale med en venlig receptionist i
det danske Finansministerium sandsynligvis forløbe den dag i dag.
Ikke fordi det absolut behøver at være forkert. Offentlig-private partnerskaber
er et politisk valg. Men et fravalg er en skam for både det offentlige og det
private – og det er for skatteborgerne et særdeles dyrt fravalg, viser de
udenlandske erfaringer.
Udover et par skattetekniske finurligheder mv. vurderes barriererne for det
store OPP-gennembrud i Danmark først og fremmest at være ”vi gør, som vi
plejer”. Selvom der mentalt er en verden til forskel, skal vi ikke længere væk
end til Holland for at finde en helt anden finansministeriel tilgang til OPP.
Det hollandske finansministerium er gået i offensiven for at fremme OPP.
Forklaringen er logisk; de ønsker at få optimeret investeringerne i forhold til
budget og tidsplan. OPP giver populært sagt ”skatteborgerne mere for pengene til
tiden”; vel at mærke uden at politikerne dermed pantsætter deres
beslutningskraft for, hvor og hvornår der skal investeres.
Der findes efterhånden en del fortolkninger af OPP – med eller uden privat
kapital og risikodeling. I Danmark har statens finanser været så stærke, at den
private kapital mht. OPP ikke har været særlig meget i fokus. Anderledes kan det
forholde sig i de kommende år, hvor de offentlige budgetter desværre igen
udviser markante underskud. Derfor bør ingen af modellerne udelukkes på forhånd.
Det afgørende er dog ikke den eksakte model, men derimod en finansministeriel
åbenhed for at bringe OPP-tankegangen langt mere i spil, end tilfældet er i dag.
Flere danske undersøgelser viser, at det ikke er befolkningen, der har noget
imod OPP – så længe politikkerne forsat bestemmer, hvad der skal ske. De private
virksomheder er naturligvis også positivt indstillet i at fremme et tættere
partnerskab med det offentlige. Det siger sig selv.
Men hvorfor sker det så ikke?
Ja – det svar må stå hen i det uvisse, for det var præcis det, jeg ville have
spurgt kontorchefen i Finansministeriet om.
|