| Synspunkt Marts 2010 |
|
|
|
|
Trafiksikkerhed, marts 2010 Af Kenneth Kjemtrup En professor i bærende konstruktioner udtalte i midten af 1970’erne til en forelæsning for ingeniørstuderende, hvori jeg deltog: ”Vejingeniørerne er de ringeste ingeniører, men også de heldigste. Ringheden består i, at de bygger og indretter veje, der er så dårlige, at folk bliver dræbt eller skadede ved at benytte dem. Heldet består i, at de slipper fra det uden at nogen kræver erstatning”. Denne udtalelse var naturligvis en provokation, men havde en vis grad af sandhed i sig, uden at professoren formentligt havde videnbaggrund til at gennemskue, hvad der lå bag denne sandhed. Vejingeniører har i mange år siden denne udtalelse ydet en stor indsats for at forebygge og bekæmpe trafikulykker. Der har været gennemført omfattende sortpletbekæmpelse, trafiksaneringer i byerne, og erfaringerne er bl.a. samlet i vejledninger i vejreglerne og håndbogen for trafiksikkerhedsrevision. Vejbestyrelserne har udarbejdet trafiksikkerhedshandlingsplaner, og vejprojekter har i forskellige faser gennemgået trafiksikkerhedsrevision gennemført af de mange gode trafiksikkerhedsrevisorer uddannet i regi af VEJ-EU. Det er igennem denne indsats lykkedes at reducere antallet af trafikulykker og alvorligt skadede ved trafikulykker betragteligt Men der sker stadig for mange ulykker, og der dræbes ca. 300 mennesker om året i trafikken i Danmark. Færdselssikkerhedskommissionens trafiksikkerhedshandlingsplans mål, fastsat under overskriften ” Hver ulykke er én for meget”, er ikke nået. Det er ikke lykkedes i åbent land at blive bedre til at bygge selvforklarende veje, som via vejens udformning og indretning skal påvirke trafikantadfærden, således at risikoen for uheld minimeres. Det er heller ikke lykkedes at implementere visionen om den tilgivende vej, som via udformning og indretning af vejen og vejens omgivelser skal sikre, at konsekvenserne af et uheld minimeres. Hvorfor? Svaret på dette spørgsmål ligger i følgende: • Vi ved, hvordan en vej gøres tilgivende, men det koster penge. På grund af en høj pris for tid og en lav pris for trafikskader slår trafiksikkerhed ikke igennem i de samfundsøkonomiske modeller, der anvendes i Danmark. Resultatet af beregningerne vil ofte vise, at det ikke kan betale sig ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt at bruge penge på at nå i mål med hensyn til den tilgivende vej. Ulykker og død er et etisk spørgsmål, som i praksis kommer til kort overfor de økonomiske hensyn. • Vi ved, hvordan vejene skal gøres selvforklarende i byområder. Vi kan f.eks. dæmpe farten til det forsvarlige niveau med effektive fysiske fartdæmpere • Vi ved ikke, bortset fra motorvejene, hvordan den selvforklarende vej skal udformes i åbent land. Vi ved ikke, hvordan erfaringerne fra byerne kan bruges i åbent land. F.eks. er fartdæmpende foranstaltninger, fysiske såvel som visuelle, på veje i åbent land ikke tilstrækkeligt undersøgt. Vi ved ikke, hvordan vi skal indrette vejene, så trafikanterne forstår, hvilken adfærd der forventes af dem, eller hvilken adfærd der er den korrekte. Der mangler ganske enkelt viden og erfaring baseret på forsøgsvirksomhed på veje i åbent land. Staten, amterne og kommunerne samarbejdede på en forbilledlig facon gennem 2 årtier om at opnå viden om den selvforklarende vej i byområder. Min opfordring til staten og kommunerne er derfor: Gentag succesen fra byerne og kom i gang med forsøgsvirksomheden, så vi over de næste 10-20 år løbende kan samle viden og erfaringer som grundlag for de nødvendige vejledninger i udformning og indretning af selvforklarende veje i åbent land til gavn for trafiksikkerheden. Opgaven kan kun løses i et tværfagligt samarbejde mellem vej- og trafikingeniører, trafikpsykologer og landskabsarkitekter. Er det ikke på tide, at vi gør den næste fælles indsats for at gøre professorens ord til skamme? Inspiration kan hentes i idékataloget om Hastighedstilpasning i åbent land på: http://webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VR01_V_Idekatalog_hastighed_050301_JGJ.pdf , i vejregelforberedende rapport om Planlægning af veje og stier i åbent land på: http://webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VR01_F_Planlaegningshaefte_V15_060911_JGJ.pdf og på nmfv.dk under Vejgeometrigruppen. Vær opmærksom på at en række af forslagene i idékataloget kræver dispensation eller godkendelse af Vejdirektoratet. |
| < Forrige | Næste > |
|---|
