Sådan laver du den optimale PDF-fil
Før du fremstiller en pdf-fil, er det vigtigt for os, at du i din fremstilling af annoncen tager højde for følgende:
Dokumentopbygning:
Dokumentbredden skal være lig med det færdige format ved mindre annoncer.
(Eks. 1/2 side: 185 mm bred x 127 mm høj)
Ved 1/1 side annonce til kant; skal der være minimum 3 mm til beskæring på alle 4 sider for at undgå hvide kanter på den færdige annonce.
Brug af farver:
Brug altid CMYK farver i dit dokument – også ved oprettelse af pantone-, spot- og customfarver (husk at sætte disse til separering).
Billeder i dokumentet:
Der kan kun anvendes følgende billedformater:
EPS-fil Grayscale/CMYK (300 dpi)
Tiff-fil Grayscale/CMYK (300 dpi)
Såfremt der anvendes RGB farver i billeder og illustrationer, vil disse blive konverteret til sort/hvid.
Vi fralægger os ethvert ansvar for farvekonverteringen.
Illustrationer i dokumentet:
Der kan kun anvendes formatet: EPS.
Vi anbefaler, at al tekst konverteres til kurver for at undgå skriftændringer i det færdige tryk.
FREMSTILLING AF PostScipt fil:
For at sikre, at alle informationer og skrifter kommer med i pdf-filen, anbefaler vi, at der fremstilles et PostScript arkiv af dokumentet inden fremstilling af pdf¹en.
Her er det vigtigt, at sikre sig, at der er sat kryds i:
- Skære-/pasmærker
- Beskæring 3-4 mm
- Separation
- Udskriftsfarver er sat til CMYK
- Opløsning 2400 dpi
- Dataformat er ASCII
- Niveau 2 og 3
- Inkluder/vedlæg skrifter
Dette er vigtigt, for at dokumentet udskrives med de rigtige skrifter.
Vi fralægger os ethvert ansvar for manglende skrifter i den endelige pdf-fil.
FREMSTILLING AF PDF-FIL:
Åbn programmet Adobe Distiller og brug jobindstillingen pressoptimized.
Tjek at der er kryds i integrer alle skrifter.
Ekstraarbejde i forbindelse med fremstilling/korrigering af pdf-filer faktureres særskilt.
PROGRAMMER MAC/PC:
For at opnå det bedste resultat, anbefaler vi følgende programmer til grafisk fremstilling:
QuarkXPress, PageMaker, InDesign, Photoshop, Illustrator, FreeHand.
Ved brug af InDesign – vær opmærksom på, at det her ikke kan anbefales at lave en pdf-fil direkte fra programmet, da der kan forekomme fejl i skrifter pga. manglende vedlagte skrifter.