Ikke kategoriseret — 08 oktober 2019

Af Freddy Knudsen, Vejdirektoratet

Hvad skal vi med vintertjeneste med tanke på den igangværende globale opvarmning? Den offentlige hukommelse er sjældent ret lang. Efter sidste års varme og solrige sommer med efterfølgende skovbrande og andre uhyrligheder var der ikke mange, der talte om den temmelig våde en af slagsen året før. Og selvom vinteren 2018/2019 var historisk mild på vejene, skal vi også fremover – trods global opvarmning – have et beredskab, der sikrer fremkommeligheden og trafiksikkerheden i vinterhalvåret.
Der er således ingen garanti for, at de ekstreme nedbørsmængder, der periodisk har ramt os, ikke også kan ramme os om vinteren. Tilsvarende vil vi med Danmarks geografiske placering også fremover opleve mange nulpunktspassager med heraf følgende risiko for glatte veje.
Men at der er tale om en ændring i klimaet vil de færreste sikkert benægte. I Vejdirektoratet har vi i mange år systematisk bestræbt os på at reducere negative miljøpåvirkninger, når vi planlægger, anlægger og driver vores infrastruktur. Det fortsætter vi med og skærper desuden fokus på klima og biodiversitet. Et styrket fokus på disse områder er således en naturlig fortsættelse af miljøindsatsen. Som flere og flere kommuner benytter Vejdirektoratet FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling til at rammesætte mål og handling. Klima- og miljøindsatsen skal nedbrydes til konkrete initiativer.
Denne proces omfatter, at vi:
-Dokumenterer nuværende klima- og miljøbelastning bedst muligt
-Identificerer initiativer
-Opstiller mål
-Igangsætter initiativer
-Følger op på mål.
Arbejdet forventes hermed at blive intensiveret de kommende år også mht. planlægning, udførelse og udvikling af vintertjenesten.
Udviklingen af vintertjenesten i Danmark har i snart mange år været forankret i Vinterudvalget. Dette har til formål at koordinere og inspirere til et fælles grundlag for udførelse af vintertjenesten for vejmyndighederne i Danmark. Forankret i de 6 geografisk opdelte netværksområder, deltager repræsentanter fra kommunerne, Sund & Bælt samt Vejdirektoratet i udvalget. Tilsvarende har de enkelte politikredse mulighed for at deltage, bl.a. via de 2 årlige møder i hvert af de 6 netværk.
Vinterudvalgets ad hoc-grupper arbejder med forskellige emner inden for planlægning, overvågning og varsling, samt udførelse af vintertjeneste, herunder drift og udvikling af systemerne VejVejr og Vinterman. Disse systemer anvendes af langt den overvejende del af de danske vejmyndigheder til overvågning af vejr og vejtilstand, hhv. til administration og styring af den praktiske udførelse af vintertjenesten.
Vinterudvalget har de senere år tillige udgjort Vejregelgruppen for vintertjeneste, og som sådan fremsat forslag til hhv. udarbejdet vejregler inden for fagområdet vintertjeneste. Bl.a. er det med vejregelgruppens materiale vedr. Vinter- og renholdelsesregulativ (paradigme og vejledning) lykkedes at tilvejebringe et fælles grundlag

for vejmyndighedernes regulativer, og med tilsvarende ensretning af de anvendte serviceniveauer for veje og stier.
En række andre Håndbøger og Vejledninger er færdiggjort de senere år, og ligger tilgængeligt på vejregelportalen. Sidste skud på stammen er Håndbog for tømidler, og som forventes offentliggjort i endelig udgave senere i indeværende år.
Supplerende hertil har vi i samarbejde med de øvrige nordiske lande, og i NordFoU regi (Nordisk Forskning og Udviklingssamarbejde), bl.a. arbejdet med eksterne påvirkninger under saltspredning (EPAS), restsalts-model (MORS) og overvågning af vejtilstand (ROSTMOS). Resultaterne herfra forventes fremover implementeret i den måde, vi styrer og udfører vintertjeneste på.
Men alt ovenstående kommer ikke af sig selv. Det er således afgørende med vejmyndighedernes opbakning og ressourcer. For kun gennem bred deltagelse kan vi også fremadrettet sikre, at udviklingen koordineres og fremmes til fælles bedste.
Et effektivt og løbende samarbejde kræver ressourcer, og her er vi måske ved udfordringernes kerne: Vejmyndighedernes skal se det løbende samarbejde som en investering. En investering, der udover ryddede veje giver bedre fremkommelighed, færre trafikulykker, bedre miljø og ikke mindst mulighed for at optimere udbyttet rent økonomisk. Gennem et godt samarbejde sparer vi både tid og penge. Vi bliver mere effektive, og mon ikke vi også bliver mere attraktive for nye (og nuværende) medarbejdere, hvis vi kan tilbyde et spændende, velfungerende fagligt miljø, hvor der er stærkt fokus på samarbejde og læring. Hvor faget bliver taget alvorligt. Også set i dette lys er investeringen af ressourcer i ERFA-grupperne og i videndelingen givet rigtig godt ud.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.