Synspunkter — 09 december 2019

Af: Lene Krull
Afdelingsleder
Trafikledelse

Drømmen om ”agile” trafiksignalanlæg…

Denne udgave af Trafik og Veje har trafiksignalanlæg som tema – ligesom tidligere decemberudgaver har haft det – og mange spændende artikler er forfattet – men hvor langt er vi egentlig kommet ude på vejene, ude i virkeligheden?

Hvor tæt er vi egentlig på, at de godt 3000 trafiksignalanlæg i DK, bare ”spiller” efter alle kunstens regler? Er vi hurtige nok til at få udbedret fejl og mangler, og er udstyret i marken tidssvarende? Er trafiksignalanlæggene intelligente nok, og er de udstyret med en automatik og en “agilitet” – som i ”evne til at være fleksibel og hurtigt kunne tilpasse sig ændrede betingelser…” – der lynhurtigt tilpasser sig en ny trafikal situation? Efter 100 års mulighed for optimering, koordinering og tilpasning synes jeg, at der stadig er noget at komme efter…

Alle kender vi nok den situation at holde for rødt lys, uden andre trafikanter i nærheden, eller at trafikken hober sig uforholdsmæssigt meget op i en enkelt retning i et kryds, eller at køre i ”rød bølge” på en strækning fremfor ”grøn bølge” – situationerne kan være mange… Konsekvenserne for trafikanterne og samfundet i disse situationer udmønter sig i spildt tid, øget brændstofforbrug og øgede miljøbelastninger.

Systematisk trafikteknisk drift er en metode for trafikingeniøren eller vejdriftsingeniøren til løbende at ajourføre sine kryds, så de passer til de aktuelle trafikale situationer. Men det kræver naturligvis, at ressourcerne er tilstede, ligesom det kræver leverandør- og entreprenørtimer ude på vejene.

Trafikken kender ingen grænser – underforstået ”kommunegrænser” – så når det giver mening at samordne kryds på tværs af vejmyndighedsgrænser, så kræver det samarbejde, koordinering og overvågning af og omkring de trafiksignalanlæg, der skal indgå i samordningen.

Og i virkeligheden er der på ingen måde noget nyt i det, det burde være basisdrift hos alle vejmyndigheder, men det er mit indtryk, at vi ikke helt er der endnu og samtidig med, så står næste ”level” af nye, intelligente trafiksignalanlæg og banker på. Vi kan nu læse om alle de fantastiske muligheder, der er for anvendelse af ny teknologi, kommunikation mellem vejsideudstyr og køretøjer og anvendelse af nyt intelligent udstyr – værktøjerne er der, teknologien er klar – men hvordan kan vi implementere det, hvad er første eller næste skridt?

Når jeg læser om den nye teknologi, så begynder jeg at drømme – drømme om ”agile” trafiksignalanlæg, der kan tilpasse sig forskellige trafikale situationer – uden menneskelig indblanden og stram programmering – men hvordan bliver vi klar til det?

Kan den længe ventede standardisering på protokolsiden mon være løsningen? Jeg har ikke svaret, men jeg drømmer da om, at det kan gøre en forskel…

Hvis det skal lykkes med implementering af den nye teknologi, hvor vejsideudstyr kommunikerer med vejsideudstyr, hvor bilerne kommunikerer med vejsideudstyr, og hvor vi kan kommunikere på tværs af udstyr, systemer og myndigheder, så vil det kræve en anden åbenhed end vi kender i dag – og flere kommuner er da også på vej i en spændende retning. Vi har brug for større tilgængelighed til softwaren for at kunne udføre hurtig afhjælpning, omprogrammering og ændring af diverse parametre.

Men uden de rette ressourcer bliver drømmen naturligvis aldrig til virkelighed, og det vil kræve omstilling af planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af trafiksignalanlæg på nationalt plan at komme i mål, men vi kan jo godt starte med at kommunikere – med hinanden – det koster jo ikke noget. Der er ingen tid at spilde – Kør, der er grønt…

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.