Ikke kategoriseret — 13 september 2019

Af Susanne Krawack, Aarhus Kommune

Den kollektive trafik skal primært sikre effektiv mobilitet til folk, der skal til og fra de store byer, hvor passagerstrømmene er store. Det er også her privatbilen kommer til kort, fordi den simpelthen fylder for meget i myldretiden ind til de fleste byer. Det er således fra oplandet og ind/hen til de store uddannelses- og arbejdspladskoncentrationer, at den kollektive trafik har den primære rolle. Og i den sammenhæng er oplandet også nabobyer, og i nogle tilfælde kan afstandene være store.
Den kollektive trafik har også den rolle, at sikre mobilitet for de grupper af befolkningen, der ikke råder over bil. Her er der tale om en social funktion, der skal sikre at pensionisten uden bil i en mindre by også har en – omend begrænset – mobilitet.
Endelig skal en kollektiv trafik binde landet sammen og være et godt alternativ til bilen på disse strækninger. Lige nu ser det ud til, at bustrafikken udfordrer toget på det marked, særligt med hensyn til prisen. Det er umiddelbart vanskeligt at forstå, for det skulle vel være billigere, at én lokofører kører med 2-300 passagerer, end at der skal være en chauffør for hver 40-50 passagerer? Det er sikkert overenskomster, betaling for brug af infrastrukturen og sikkerhedsregler, der er årsagen. Det ville være dejligt at få ryddet op i, så de kollektive systemer kunne udnyttes optimalt.
Den kollektives trafiks roller blandes desværre ofte sammen i den politiske debat og undertiden også i planlægningen af den kollektive trafik. Derfor skal man i debatten lægge øre til politikere, der kan regne ud, hvor store de samlede subsidier til kollektiv trafik er – og de konkluderer, at det ikke er en effektiv transportform. Og nej, der er ikke effektivt, at cirkle rundt og samle få spredte passagerer op med store busser, men det hører heller ikke til under effektiv mobilitet, men under socialpolitik.
Tilsvarende kan man høre folk sige, at de ikke kan pendle med kollektiv trafik, fordi det tager betydeligt længere tid end at køre i bil – og ja, det kan skyldes, at man ofte søger at dække flere roller på en gang, så pendlerne får omvejskørsel med mange standsningssteder for at dække et større område og begrænse gangafstandene.
Derfor er det så utroligt vigtigt, at man klargør, hvilke hensyn og målgrupper man vil nå med den kollektive trafik. Hvis man i planlægningen vil tilgodese lidt af det hele,

kan man ofte ramme løsninger, hvor systemet ikke bliver relevant for særligt mange.
Ved planlægningen af Etape 2 af højklasset kollektiv trafik i Aarhus er der brugt en del tid på, at få den diskussion på plads også politisk, for man kan ikke både få en BRT/letbane, der snirkler rundt inde i Midtbyen med mange stop og samtidigt få et system, der giver attraktiv og hurtig trafik til de store arbejdspladskoncentrationer.
Man skal anlægge den hurtige kollektive trafik, der hvor der er – eller planlægges for – mange boliger og arbejdspladser. Og så skal man sørge for, at den kollektive trafik fungerer i et system, hvor der også er tænkt på, hvordan passagererne kommer til og fra standsningsstederne. Det er oplagt at kombinere med cykel, og lige nu hjælpes vi af bycykler og løbehjul til denne rolle. Snart kommer der sikkert andre deleordninger understøttet af effektive IT- løsninger. Det bør også være muligt at sætte bilen uden for byen og tage den kollektive trafik til de områder af byen, hvor det er dyrt og vanskeligt at parkere.
Kun hvis den kollektive trafik planlægges sammen med de andre transportformer og på en måde, hvor man tænker hele systemet sammen, får vi en fremtidssikret og attraktiv kollektiv trafik.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.