Nu kører letbanen snart på skinner

Af Michael Kirkfeldt
Stadsingeniør i Aalborg Kommune og
formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

Februarnummeret af Trafik & Veje har temaet ”Trafik på Skinner”. Artiklerne spænder vidt – fra Togaftalen over letbaner til koblingen mellem busser og timemodellen. I mit synspunkt vil jeg fokusere på letbaneprojekterne i Danmark – busserne og togene er jo kendte transportformer, som kører (næsten) til tiden – nu skal vi sammen sikre, at de nye letbaner følger samme spor.

Hvis jeg spørger i mit netværk, om de kan huske sporvognene i København og Aarhus, så er der nogle, som svarer ja – men der bliver færre og færre, som årene går.

Nu står vi imidlertid ved et sporskifte. Regeringen har med fokus på kollektiv trafik valgt at støtte letbaneprojekter i Århus, Odense og Aalborg – samt Ring 3 projektet. Det har givet branchen nogle spændende udfordringer, for hvordan er det lige, vi organiserer, projekterer, udbyder, anlægger, får godkendt og efterfølgende driftet disse letbaneprojekter. Disse spørgsmål og sikkert flere andre var baggrunden for, at Trafikstyrelsen nedsatte et Letbaneforum med repræsentanter fra branchen, hvor problemstillinger vedrørende letbaner siden er drøftet.

Nu nærmer tiden sig så, hvor projekterne går fra papiret til marken – faktisk har Århus allerede i et godt stykke tid været i gang med de forberedende ledningsomlægninger for letbanen.

Men hvordan er det lige, disse letbaner skal etableres, indrettes og tilpasses omgivelserne og den øvrige trafik? Ja det fik vi ret beset først klarhed over den 23. december 2014 med vedtagelsen af den færdselslov, der udstikker, hvordan letbanen skal forholde sig, når den kører i eget, delt eller særligt trace.

Hvis jeg skal komme med et lille surt opstød, så ville det have gjort arbejdet med letbaneprojekterne en del nemmere, hvis denne lov var vedtaget inden projekterne var kommet alt for godt i gang.

Som I kan læse i artiklerne i dette nummer af Trafik & Veje, så har ventetiden på denne beslutning betydet, at vejreglerne for letbaner først kan sendes i høring inden sommerferien i år – på et tidspunkt, hvor projekteringen af de 4 letbaneprojekter er i fuld gang, og anlæg/forberedende arbejder er påbegyndt flere steder.

Hvorfor er det så lige, at vi gerne vil have letbaner i Danmark? Vi pendler mere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I og omkring de større byer ses en stigende indpendling på et vejnet, som allerede i dag er overbelastet i myldretiden. Dette giver dårligere fremkommelighed for erhvervs- og privatbilismen og et dårligere miljø med øget luftforurening og større støjgener.

Samtidigt er de større byer i forandring – gamle erhvervsområder omdannes til beboelse, og der sker en fortætning af de centrale byområder – der bliver flere mennesker i byerne, og de har alle behov for en god mobilitet.

Vi har derfor en bunden dagsorden – løs det stigende behov for mobilitet på en effektiv, smart og miljørigtig metode – og det kan letbaner være med til.

Vi står derfor overfor en massiv opgradering af den kollektive trafik i de store byer i Danmark. Men nu skal vi passe på ikke at hvile på laurbærrene allerede inden projekterne er realiseret. Med nedsættelsen af Letbaneforum, udarbejdelsen af vejreglerne og det store samarbejde på tværs af byerne har vi startet en god erfaringsudveksling til gavn for projekterne og dermed i sidste ende brugerne af letbanerne.

Men alle projekterne står stadig over for en stor fælles udfordring – hvordan lærer vi byens borgere, at der er kommet en ny transportform, som skal implementeres i byens daglige puls. Vi kan i dette nummer af Trafik & Veje læse en artikel om letbanen og cyklerne – men alle de øvr